Historiebogen indeholder et væld af
glimt fra Danmarks historie, det være sig om de store begivenheder, de berømte
personer eller slægtshistoriske arkivalier.
Historiebogen er blevet til på baggrund af interessen for slægtsforskning, og er vores lille bidrag til denne verden, hvor man lærer at kende en del til livet for de små i samfundet, men for at forstå lidt om deres vilkår, så er man også nød til at kende lidt til de store begivenheder, der havde deres indflydelse på deres liv og virke.
I Historiebogen kan du finde tidstavler fra år 1500 og frem til år 1900, med links til enkelte historiske artikler, samt biografier af nogle enkelte af de personer der var med til at sætte deres spor i de store historiebøger.
Det slægtshistoriske materiale dækker over biografier af Dannebrogsmænd og Riddere af Dannebrog med portrætter.
Endvidere et register til den ældste del af Glostrup sogns kirkebog, hvor du kan finde oplysninger af den basale slags, samt personer der ikke havde deres naturlige tilhørsforhold til sognet.
Mere kan tænkes hen ad vejen.
God fornøjelse i Historiebogen.