Lars Peter eller Lasse som mange kaldte ham, blev født i den lille landsby Gl. Vridsløse d. 27. Jul 1909 og døbt i Herstedvester kirke d. 12. September hvor forældrene Lars Peter og Hermandine havde valgt følgende til at bære den lille ny, samt at stå faddere.
- Sygeplejerske Marie Frederiksen, Vridsløselille
- Tømrer Ole Peter Andersen, Sengeløse
- Jordbruger Jens Christensen, Sengeløse
- Husejer Hans Nielsen, Sengeløse
Lasses skolegang var ikke lang, det blev til de 7 år i den gamle stråtækte hjemme i landsbyen, og hurtigt har han været med i det daglige arbejde, hvor han sammen med sin bror Alfred hjalp faderen med hans erhverv som mælkeforpagter, bl.a. på den daglige tur til København, hvor der var mange faste kunder.
Mange gange har de også taget turen til Sengeløse hvor både hans far og mor begge stammede fra, og det er vel også her han møder sin kommende hustru, Emma.
De bliver viet på Københavns magistrat d. 6. Juli 1935 og Emma flytter til Vridsløse hvor Lasse nu sammen med Alfred så småt har overtaget faderens forretning som mælkeforpagtere, og også den lille gård, hvor deres 2 piger vokser op.
- Inger Ellen Larsen (1937-)
- Mariann Larsen (1943-)
I 1961 køber Lasse og Emma Alfred ud, men han bliver boende hos dem frem til sin død. Men erhvervet som mælkemand er ikke længere det samme og da Lasse senere kommer ud for trafikulykke slutter en epoke som selvstændige og i årene frem er det Emma der henter penge hjem, da hun arbejder på sæbefabrikken Valo i Glostrup.
Emma dør i 1976 og kort derefter sælges ejendommen på Vridsløsestræde 26 til et ægtepar der brugte noget af den til frisørsalon. Lasse flytter dog kun længere hen af vejen, nemlig til nr. 34, lige over for branddammen, hvor han sammen med sin hund Terry hygger sig. Bl.a.var en af hans store glæder når børnebørn tit kom forbi og tog et slag 500, eller når han selv besøgte gamle venner i byen, bl.a. hans helt gode ven Brygger Knud, hvor man altid kunne få en øl, der var brygget i Valby, og ikke i den nordlige ende af København.
Lars Peter Larsen døde d. 1. December 1988 i sit hjem, og derved sluttede et liv, der altid havde forgået med landsbyen som det helt centrale holdepunkt, hvor mange kendte Lasse og hvor han havde sine venner gennem et langt liv