Periode: 1500-

Fastelavn er en skik man har kendt til fra før reformationen, hvor man ifølge den katolske skik fastede i 40 dage.

Fastetiden var ment som en fysisk og mental forberedelse til påsken, men selve fastelavn eller fasteaftenen var dagen/aftenen før selve fasten, og her var det tilladt at skeje lidt ud, med noget af alt det gode man dagen efter ikke måtte nyde i den tid fasten varede. Man spiste finere brød, kød og i det hele taget fed mad, inden man i fasten kun måtte få groft brød og fisk og lignende.

Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen fortsatte som folkelig skik.

 

Slå katten af tønden.

At "slå katten af tønden" er en gammel skik, som man mener kunne stamme fra Christian II´s hollænderbønder, der var bønder der blev inviteret til at bosætte sig på Amager ved København, bl.a. pga. af deres viden omkring mejeri og mølledrift. At det netop var en kat man brugte, skal ses i lyset af, at man mente katten var et “mistænkeligt” dyr.

Tønden der blev hængt op, indeholdt ikke som idag slik, men derimod en levende kat. Når bunden blev slået ud af tønden og katten derved faldt ud, fik den som regel lov til at løbe. Denne skik bibeholdt man helt op til slutningen af 1800-tallet.

Katten var iøvrigt ikke det eneste dyr, man udsatte for denne “festlige” aktivitet. Man havde andre skikke, hvor det gjaldt om at rykke hovedet af en levende hane eller gås, der var blevet hængt op i sine ben. Man havde smurt selve halsstykket ind i noget fedtet stads, og når så man kom ridende, kan man jo godt tænke sig, at det har været svære at få et ordentlig tag. Man kan dog undre sig over denne sidste skik, for netop de 2 dyr blev anset for at være symbolet på den frugtbarhed man gerne så i sit brug, på marken og blandt sine dyr.

Forbuddet.

I Danske Lov fra 1683 var fastelavn blevet gjort forbudt, men folket må have haft en anden mening, for det alvorlige i dette forbud, blev flere gange indskærpet af myndighederne, hvilket jo kunne tyde på en vis ulydelighed.

Præsterne støttede lovgivningen, og Erik Pontoppidan udfærdigede en slags manual, hvori han skrev om nogle af de skikke, han mente man skulle være på vagt overfor, herunder “Fastelavns væddeløbet” hvor piger kun var iført en særk og med deres hår udslået, løb om kap med karlene på markerne. Efter Pontoppidans mening var dette “syndens lokkemad” som Djævlen brugte til at smøre de smagløses gane med. I de lidt større byer, var det ikke meget bedre, for her var det håndværkerne der løb fordrukne rundt.

Men folkeskikken overlevede som bekendt lovgivningen, og i dag anses fastelavn for en harmløs skik, mest henvendt til børn, hvor tønden indeholder slik eller frugt, men lad os se lidt på en ældre fastelavns søndag og mandag for de mindste.

Fastelavn 1820-1870 for de mindste.

Om søndagen var spændingen stor og travlt havde man med at kigge i skabe, kister og pulterkamre efter tøj, hatte og bånd, man kunne bruge til udklædningen om mandagen. Bedstemødre måtte rykke ud med tøj fra deres unge dage, tøj hvortil minder var knyttet og som man ikke sådan lige ville låne ungdommen, for det kunne jo gå i stykker. Bedstefar måtte, når nu bedstemor efter nøje overvejelser, endelig havde givet sig, så lade knægtene låne sabel og epaultter fra tiden med Napoleon. Maskerne fra forrige år kom frem og så kunne man blive pyntet op.

Man skulle tidligt i seng, for man skulle jo gerne være de første der var oppe mandag morgen, og mens vintermulmet endnu var overalt, hørtes de første lyde af raslen og risene var  parate med deres pynt. Døren til soveværelset gik op og risene blev svunget i takt med verset vi så godt kender, måske med en anden tekst.

Boller op og boller ned
og boller vil jeg have
Hvis jeg ingen boller får
så får jeg ondt i min mave

eller.

Penge op og penge ned
og penge i min dåse.
Og hvis jeg ingen penge får
så dør jeg inden påske.

Boller og penge gik igen i alle omkvæd denne dag, men blev varieret på mange måder og det var ikke altid det lige rimede.

I løbet af formiddagen gik piger og drenge afsted med måbende rødnæset maske for ansigtet, for at rasle med deres bøsser mens de opstemte råbte.

Fastelavn det har vi nu bollerne at smage
Og en “Pott” at slåitu, som vi har tilbage
Pigen sætter potter frem, se, hvor drengen slår til dem
Skillingen at tage, bollerne at smage.

Uden for byerne, på landet, gik der optog af små drenge og piger der samlede æg ind, som de skulle bruge til et gilde med “æggesøbe” Og når de kom til f.eks. gårdmandens dør så læd deres sang.

Vi kommer uden for jer dør
I har vel set mig før.
Vi titter i jer rede.
I bliver vel ikke vrede.
Jeg smør mig om mit skæg
og ber om et par æg
eller også et par skilling

Om eftermiddagen slog man så katten af tønde og dagens helt var så afgjort “Kattekongen” og han blev hyldet med ord der gav udtryk for både respekt og beundring.

Og hør, i gode venner
og hør i en og hver
en vise vil jeg synge
for alle fjernt og nær:
vi fastelavn nu fik
og efter gammel skik
vi fik en gammel tønde
og katten i den gik.

Så banker vi på tønden
til tønden går itu
så blev allesammen
naturligvis jaloux
på ham, der lykken får,
og den i stykker slår
thi han er jo vor konge
for festen udi år.

Kilder.

• Kilder.dk
• Dansk Folkemindesamling
• Wikepedia.org
• Danmark i fest og glæde