3 smukke flisemønstre til terrassen

Vi begynder nu så småt at gå foråret i møde. Det betyder, at dagene snart står på havearbejde og en masse skønne timer udendørs. I dette indlæg er fokus på den varme sommerterrasse, som også skal stå skarp til de kommende solskinsdage. Derfor får du 3 smukke flisemønstre, som du kan bygge din terrasse i med teglklinker udendørs.

Løberforbandt

Vi lægger ud med det mest simple mønster af dem alle ”løberforbandt.” I mønsteret lægges fliserne i en lang linje efter hinanden. Derefter lægges den næstes række, som lægges en halv flises længde forskudt af den første række. Tredje række lægges, så fliserne lægger direkte ud for den første række. Sådan forsætter. Du kan vælge at beskære fliserne, så du får en lige kant i siderne.

Blokforbandt

Det næste mønster er igen ret simpelt. Her har du faktisk den luksus, at du ikke behøver, at beskære sidefliserne for at få en lige kant. Mønsteret lægges ved at lægge to fliser vandret ved siden af hinanden. Derefter lægges to fliser lodret ved siden af hinanden. Så forsætter du rækken ud.

Vinkelforbandt

Dette mønster kaldes også et ”sildebensmønster.” For at lægge mønsteret skal du skifte mellem at lægge fliserne vinkelret og parallelt med facaden. Enden af en mursten skal altid møde enden eller siden af en anden mursten, for at mønsteret er lagt korrekt. Dette mønster er det mest stabile af dem alle, og det kan derfor anbefales, hvis du ønsker en meget stærk terrasse.

Så har du fået tre skønne mønstre at kaste dig over. Nu er det bare at gå i krig. Husk altid at slut af med et godt lag sand så fliserne ikke rykker sig fri igen.