Gode grunde til, at du skal gå i uld

I de tidlige 00’ere var fast fashion på sit højeste. Det skulle være prangende, flashy, farverigt og dyrt. Moden ændrede sig meget, så det tøj, de unge lige havde brugt deres konfirmationspenge på, var pludselig ikke længere moderne. Og ville man være en af de seje, så måtte du følge med moden. Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag er det på måde at gå i genbrug og finde vintage-items, som ingen andre har, og patina på tøj er noget positivt.

I det hele taget er vi blevet mere fokuserede på bæredygtighed, også indenfor modebranchen. Modebranchen er en af de brancher, der formentlig aldrig bliver 100 % bæredygtig, men mange brands bestræber sig alligevel på at gøre så meget som muligt for det. Det indebærer f.eks. valg af materialer, farver, produktionsmetoder og lokation af fabrikker. Et af de brands, der gør meget for en bæredygtig produktion og fornuftige materialer, er danske Marianne Gorridsen.

Uld er i høj kurs

Et af de materialer, der har vundet stort indpas de seneste par år, er uld. Uld har altid været populært i tøj, men i dag kan det få lov at stå helt for sig selv i f.eks. strik. Strik er blevet ekstremt trendy blandt både børn, unge og voksne, ikke bare som noget, der er varmt og vamset, men rent faktisk som en del af modebilledet.

Meget billigt striktøj er udført i akryl, som er et syntetmateriale, men køber du strik i f.eks. uld, køber du ikke bare noget lækkert tøj, men køber også et stykke slow fashion – altså tøj, der holder længe, og som aldrig rigtig går af mode. Uld holder længe, er behageligt og lækkert at have på og kommer i neutrale farver, der kan bruges til hvad som helst.