LinkedIn-annonceringer – skal eller skal ikke?

Du har med garanti hørt om Facebook-annoncering. Hvis ikke, så er Facebook-annoncering helt simpelt annoncer på Facebook, hvor du kan opsætte forskellige typer annoncer ud fra hvilke produkter eller services, din virksomhed tilbyder.

Annoncer gennem Facebook er yderst populært, da der på verdensplan findes ca. 2 milliarder aktive brugere. Det gør dine chancer for at nå ud til en stor målgruppe større.

Men vidste du, at du også kan opsætte annoncer på LinkedIn? Princippet er det samme som på Facebook. LinkedIn er dog særlig velegnet til B2B-virksomheder, hvor det er andre virksomheder, der skal gøre brug af dine produkter og ikke den private forbruger.

I denne artikel bliver du klogere på fordelene ved LinkedIn-annonceringer, og hvilke ulemper du have i tankerne, hvis du vil i gang med de helt store annonceringer på LinkedIn.

Fordele ved LinkedIn-annoncering

På LinkedIn er der den klare fordel, at alle har den professionelle hat på. Du finder ingen billeder fra ferier og aftensmad eller statusopdateringer om kæresteforhold. Det gør det ideelt for dig, hvis du arbejder B2B, da der ikke er så meget ’larm’. Folk på LinkedIn vil gerne holde det så professionelt som muligt – og det skal du drage fordel af.

Voksende målgrupper på LinkedIn er en anden fordel. Flere og flere kommer på LinkedIn og bruger det aktivt til dagligt. Det betyder, potentialet ved LinkedIn-annoncer vokser hvert år. For hvert år der går, har du muligheden for at brede din virksomheds produkt eller ydelser til flere – den mulighed skal du selvfølgelig ikke gå glip af.

Den sidste fordel, jeg vil nævne, er LinkedIns målretningsmuligheder. Brugen af LinkedIn Ads er markant bedre end på andre platforme. Du kan ramme din primære B2B-målgruppe eller beslutningstagerne på en meget direkte måde og præsentere dem for lige præcis det, de har brug for. Tilbyd dem f.eks. et white paper mod, at de tilmelder sig nyhedsbrevet. På den måde giver du en lille smule, men du får også så meget igen.

Ulemper ved LinkedIn-annoncering

Nu hvor du har læst mere fordelene ved LinkedIn-annonceringer, vil vi ikke snyde dig for ulemperne. For som ved alt andet er der altid en bagside af medaljen, som du skal være klar over, inden du begiver dig ud på dit LinkedIn-eventyr.

En af de klare ulemper ved LinkedIn er prisen. Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Det er dyrt. Klikpriserne er væsentlig højere end ved annoncer på Facebook og Google, så overvej, om det er noget, du eller virksomheden har råd til. Læg et budget og se, hvor mange penge I kan sætte af til det. Mulighederne for at lave digitale annoncer i dag er nærmest uendelige. Så er der ikke råd til LinkedIn, er der altid andre steder at gå hen.

Du skal have fuldstændig styr på din målgruppe, hvis du vil have mest værdi for pengene. Er du ikke 100% sikker på din målgruppe, skal du ikke starte bredt. I så fald bliver det i sidste ende til mange kroner, der bare er smidt ud ad vinduet, uden at de har givet dig nogen værdi. Hav derfor styr på din målgruppe, så du kan målrette din indsats mod det og ikke spilde dine penge.

Som annonceringsplatform er LinkedIn en smule bagud – i hvert fald ikke i forhold til Facebook. Dog tilføjer de hele tiden nye features, som gør annonceringsmulighederne bedre. Så hvis du er fast besluttet på at LinkedIn, er det bedste valg for dig, så bare rolig, alle de fede funktioner, du kender fra Facebook, skal nok komme med tiden.