Oplev glæden ved dansk produceret whisky

Livets vand. Det er navnet på den urgamle drik, som vi i dag kender som whisky. Ordet whisky stammer fra det keltiske uisce beatha, som netop betyder livets vand.

Et af de steder i verden hvor en af de mest udbredte og velkendte whiskyer har sin oprindelse er Skotland, nemlig den såkaldte Scotch Whisky.

Det er ikke kun i Skotland de kan producere god og verdenskendt whisky. Det kan de også i USA. Der producerer de ikke Scotch Whisky, men derimod den også verdenskendte Bourbon Whisky.

Men det er ikke kun Skotland og USA, som laver rigtig og kvalitets whisky. Det gør vi også herhjemme. Faktisk laver vi whisky af samme kvalitet som de to stormagter indenfor verdensomspændende whisky industri.

Den verdenskendte Whiskyguru Jim Murray, som er forfatter til bogen ”Whisky Bible” har tidligere skamrost dansk whisky.

Et af de store slagskibe indenfor fremstilling af dansk whisky er Bryggeriet Braunstein, som blev grundlagt i 2005. Rygraden i Braunsteins whiskyproduktion er deres Single Malt whisky.

Single Malt er lavet på ét destilleri, ved én produktion, som til sidst bliver til én bestemt type Single Malt whisky. Den er lavet på de reneste sorter af rug eller byg, og derfor ikke en blanding af flere sorter. Single Malt smager af det sted det bliver produceret. Braunsteins Single Malt whisky smager simpelthen dansk.

Den anden store spiller på det danske whiskymarked er Stauning som ligger ved den danske vestkyst ved byen Stauning. Specielt for Stauning er selve maltningen af byggen. Den bliver nemlig gulvmaltet, som den oprindelige skotske produktionsmetode foreskriver. Stauning har fire typer af højkvalitets whisky; Young Rye, Traditional, Peated og Kaos.

  • Young Rye whiskyen er lavet at maltet rug og byg. Måden hvorpå rugen er maltet på er den specielle traditionelle skotske metode med gulvmaltning, hvilket giver en helt særpræget smag.
  • Traditional whiskyen er fremstillet af maltet byg. Det er en meget afbalanceret og rolig whisky, som de fleste vil nyde.
  • Peated whiskyen er også fremstillet af maltet byg. Den røde nuance som denne whisky har, stammer fra tørringen af maltet byg med røget tørv, som er blevet udgravet fra Klosterlund Museum.
  • Kaos whiskyen er simpelthen en blanding af de tre andre whiskyer. Alt kvaliteten fra Stauning samlet ét sted i én flaske. En smule røget, lidt krydret og sprængfyldt med autenticitet, kvalitet og kompleksitet. Det er hvad denne whisky bringer.

Den danske whisky produktion er i særdeleshed i verdensklasse. Den er særpræget af det danske islæt som går igen i alle whiskyerne. Lige fra maltning til tapning skinner kvalitet, originalitet og autenticitet igennem. Lokale danske råvarer og gamle whisky-produktions traditioner udgør opskriften på den unikke danske whisky. Som følge af brugen af lokale danske råvarer, får den internationale og verdenskendte drik, sit helt eget unikke danske særpræg. Livets vand smager nu også af Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *