Overlevelse i det fri: Sådan kommer du i gang

Overlevelsesture er en af de få ting, som man faktisk godt kan gøre under corona. Man gør det alene eller i små grupper, og man er ude i det fri, hvor man ikke ser så mange andre. Vi kommer derfor i denne artikel med gode bud på, hvordan du kommer godt i gang, hvis du gerne vil opgradere dine lange gåture til noget mere hardcore.

God beklædning

Du bliver rigtig træt af tilværelsen, hvis en plet vand giver våde sokker. Du skal have noget godt tøj, som egner sig til mange timer i det åbne. Det kan eksempelvis være militærbukser eller andet outdoor tøj, som faktisk ikke behøves at være så dyrt igen, hvis man kigger de rigtige steder.

Mad i lommen

Selvom der er noget råt over at finde sin egen mad, kan man godt komme til et punkt, hvor man ikke kan finde noget eller ganske enkelt bare har behov for noget ordentlig næring. Med små næringsholdige madrationer kan du holde dig kørende i en god tid, uden at du skal bekymre dig om at gå sukkerkold og lignende. Din krop er ikke vant til disse forhold, og det skal du have i tankerne, når du går på overlevelsestur.

Koge- og varmeudstyr

Der kan være behov for at tilberede mad i naturen, og hertil skal du have noget let og sammenklappeligt udstyr, som du kan have med i den rygsæk. Du skal både have udstyr, som kan koge vand og ris, og som kan varme eventuelle fangster som fisk og lignende. Det vil du blive glad for i længden.