Søger du effektive og transportable minigravere?

Minigravere er små, fleksible gravemaskiner, som egner sig til små opgaver eller opgaver, hvor pladsen er trang. En minigraver har en mindre kapacitet end større maskiner, men er til gengæld nemmere at transportere. Dette betyder at man kan nå rundt og løse flere opgaver på kortere tid. Har du en mindre entreprenørvirksomhed, eller mange småopgaver, bør du overveje en minigraver.

Minigravere fås i forskellige vægtklasser. Disse er:

  • 0-2 tons
  • 2-5 tons
  • 5-12 tons

De små maskiner er kompakte, men effektive. Især når det gælder f.eks. anlægsarbejde, vejarbejde i byen eller andet arbejde, hvor man må tage hensyn til omkringliggende trafik og trængsel. Maskinerne fås enten med larvebånd eller hjul. Maskinernes gravekapacitet og rækkevidde er god på trods af den lille størrelse.

Små maskiner med stort potentiale

Den mindste maskine kan grave 1,5 meter ned i jorden, mens den største kan grave ca. 4,3 meter ned. Maskinerne har forskellig svingradius. Svingradius handler om, hvor langt skovlen rager ud fra maskinen, når man drejer førerhuset om sin egen akse. Den mindste maskine har her 0,7 meter, mens den største har 1,6 meter.

Maskinerne fås med forskellig størrelse skovl, der passer til forskellige arbejdsopgaver. Du kan både få en bred eller en smal skovl til maskinen. De har alle et effektivt og sikkert hydrauliksystem. Motorerne er udviklet med økonomi og miljø i højsædet.

Den mindste maskine er blot 3 x 0,7 x 1,6 meter, mens den største måler 7,4 x 2,7 x 2,9 meter. De mindste maskiner har åbent førerhus, mens maskinerne i vægtklasse 2-5 tons og 5-12 tons har lukket førerhus. Dette har også en betydning for hvilken type arbejde du kan udføre i maskinerne. Dog er de mindste maskiner stadig et særdeles godt køb, så længe vejret holder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *