Udforsk den danske sangskat med højskolesangbogen

Det er fantastisk at synge. Først og fremmest er det sjovt. Samtidig giver det en utrolig følelse af at være i live og udtrykke sig. Man liver op og giver noget af sig selv til verden. Når du synger blotter du dig, men

du åbner også op, og derfor giver det en følelse af at være forbundet med verden.

Oplevelsen bliver kun bedre af at gøre det sammen med andre. Fællessang giver præcis det samme, plus noget ekstra. Fællessang er nemlig en måde at være sammen på. Du giver ikke kun noget til omverden

men også til fællesskabet. Dermed bliver du en del af noget stort. Det er også derfor, at man kan blive rørt over at synge sammen.

Sange til alle lejligheder

Fordi fællessange er så fin en aktivitet, er det også noget der bliver dyrket ved mange selskabelige lejligheder i Danmark. Det er dog vigtigt at huske på, at det ikke er alle sange, som passer til alle

situationer. Derfor kan det være en fordel at have en sangbog med en masse forskellige sange.

Højskolesangbogen er ideel. Den er nemlig spækket med mange forskellige sange. Her kan man altid finde en, som passer til årstiden eller til bestemte følelser eller temaer. Samtidig er alle sangene af højeste

kvalitet, og derfor vil det næsten altid være muligt at finde en, som man kan lide.

Mere end blot en sangbog

Højskolesangbogen er dog mere end bare en sangbog til festlige lejligheder. Den indeholder nemlig de vigtigste danske sange, og derfor er den et enestående stykke kultur.

De fleste danskere kender mange af sangene i højskolesangbogen. Derfor fungerer de som et fælles holdepunkt. Sangene er noget, som vi alle kan relatere til og som binder os sammen. Bogen består nemlig

af vores fælles sangskat.

På den måde bliver højskolesangbogen noget, der udvisker vores indbyrdes forskelle og forener os om det, som vi har til fælles. Det bliver pludselig mindre vigtigt, hvem vi er, hvad vi laver og hvor vi er fra.

Det kan selvfølgelig mærkes når man synger sammen. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvad vi synger. Hele ideen med fællessang, handler jo om at opbygge et fællesskab, som vi kan invitere hinanden ind i. Det giver sig selv, at det bedst kan gøres, med de sange som vi alle har en relation til.

Hvis du kun måtte vælge en sangbog, bør du altså vælge højskolesangbogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *