Strik bæredygtige og bløde projekter med lækkert bambusgarn

Strikning og hækling er de seneste år blevet umådeligt populært blandt alle aldersgrupper. Det er en hyggelig og praktisk hobby, som de fleste nyder at have med sig i hverdagen. Og derudover får man jo lov at vise sine projekter frem, når de er færdige! Med bambusgarn kan du vise bæredygtige og flotte projekter frem.

Bambus er en hurtigvoksende plante, som producerer lange og slidstærke plantefibre. Disse plantefibre kan udvindes og behandles, så man kan spinde et lækkert og blødt garn af dem – præcis som man også gør med uld.

Forskellen mellem bambus, uld, bomuld og de syntetiske plasticfibre, man ellers producerer garn af, er særligt produktionsmetoden. Både uld og bomuld skal vaskes utroligt meget, før man får garn, der kan sælges. De syntetiske plasticfibre er til gengæld nemmere at producere end bambusfibre, men metoden er meget skadelig for miljøet.

Bambus har den mindst skadelige produktion, og så er garnet utroligt holdbart og blødt – ofte blødere end både uld og bomuld. Bambus er naturligt, og derfor sundere for huden end syntetiske fibre.

Køb miljøvenligt garn og lav sunde og holdbare strikprojekter

Bambusgarn fås i alle mulige farver og kvaliteter. Derfor kan du finde garn til ethvert tænkeligt projekt. Men bambus er særligt oplagt til at strikke tøj af, netop fordi det har nogle særlige kvaliteter. Bambus føles åndbart og let, og så er det naturligt antibakterielt – en egenskab, det bringer med fra sit bæredygtige ophav.

Du kan også få garn som består af både bomuld og bambus. Her kombinerer du bomuldens og bambussens gode kvaliteter i et materiale, der er 100 % naturligt og derfor sundt for både din krop og miljøet.

Gør noget godt for både dig selv og miljøet – prøv bambusgarn til dit næste strikkeprojekt.