Bæredygtig strik fra Gorridsen Design

Den danske designer Marianne Benedicte Gorridsen har med inspiration fra det enkle og tidløse skabt mærket Gorridsen design, der tilbyder bæredygtig mode baseret på de mest fantastiske strikkvaliteter. Her er der for alvor tale om et slow-fashion brand, der har en etisk tilgang til skabelsen af mode. I udvalget af unikke strik-items finder du alt fra de blødeste cardigans og bluser til t-shirts og lounge-bukser. Der er med andre ord rig mulighed for at sammensætte en garderobe med Gorridsens items, så du får den bedst mulige komfort i hverdagen med tøj i lækre strikkvaliteter.

Mode der ikke går af mode

Karakteristisk for mærker, der vælger at tage udgangspunkt i slow-fashion, er, at de ikke producerer sæsonbaseret mode for derefter at smide det ud, når næste sæson rammer. I stedet er fokus på at designe og skabe mode, der er tilstrækkeligt tidløst og i en meget høj kvalitet, så det holder år efter år. Gorridsen er et pragteksempel på et brand, der efterlever netop dette ideal. Med kashmir trøjer og lækre bluser i alpaca uld er man som kunde sikret den absolut højeste kvalitet og en komfort, der ikke er sæsonbetinget fast-fashion.

Mange kombinationsmuligheder

Da Gorridsens tøjudvalg i høj grad bærer præg af elegante og simple silhuetter og materialer er det nemt at kombinere de enkelte items med mere statement-præget mode. De smukke overdele fra mærket er eksempelvis oplagte at kombinere med et par farverige eller mere karakterfulde bukser fra et andet modebrand. På denne måde går det simple og personlige op i en højere enhed. Kombinationsmulighederne er mange, når du vælger at investere i klassisk tøj fra Gorridsen, da den enkelte tøjdel nemt kan sammensættes med andre stilarter.