Sådan holder du din bil nedkølet

Overophedning af bilen og bilens motorrum kan begrænse motorens effekt. Det kan medføre, at bilen går i stå midlertidigt, men det kan også have mere alvorlige konsekvenser på sigt. Derfor er det vigtigt, at du altid er opmærksom på at holde temperaturen nede – især om sommeren, hvor der er større risiko for overophedning. Og endnu mere, hvis du har en sort bil.

Parker i skyggen

Hvis du har mulighed for det, bør du altid sørge for at parkere din bil i skyggen, når du kan. Solens stråler på en varm sommerdag kan nemlig skabe ubehageligt høje temperaturer i din bil. Dette kan både være skadeligt for lakken, der f.eks. kan blive opløst af fugleklatter, men også for motoren. Dette kan betyde, at du skal have kølet motoren ned, før du kører igen, og det er træls, hvis du f.eks. har travlt.

Skru op for din blæser

Hvis bilen er blevet meget varm, er det en god idé at lade den køle lidt ned, før du kører videre. Dette kan du bl.a. gøre ved at skrue helt op for varmen og sætte blæseren på fuld blæs. Selvom det bliver varmt i kabinen, så køler det motoren ned, og det er en effektiv metode til at holde temperaturen lav. Du kan med fordel gøre brug af metoden, hvis bilen beder dig om at stoppe pga. overophedning, eller hvis du alligevel holder i en lang kø, hvis bilen holder meget stille.

Power wrap til udstødningen

Lyder flere hestekræfter, bedre flow i udstødningen og en mere optimal motortemperatur godt? Så bør du kigge efter en power wrap, som du kan sætte på din udstødning. En power wrap kan reducere temperaturen i din motor med op til 70 %, og dermed give din bil bedre temperaturforhold og højere ydeevne.